Oprindelsesland: Afghanistan 1600-tallet Oprindelig anvendelse: Gazelle- og ulvejagt FCI nummer: 228 HISTORIE: Den Afghanske Mynde er urgammel. Den kan spores til det gamle Ægypten, måske endda til Babylon, men i hvert fald til fyrsterne i Afghanistan, hvor de stærke og hurtige hunde jagede, indhentede og dræbte al slags vildt. I dens hjemland er den stadig brugshund, men i Europa og Amerika er den i dag selskabshund. HELHEDSINDTRYK: Afghaneren er den mest opsigtsvækkende og særprægede af mynderne. Det mest karakteristiske er den store fejende pels, den lange hals, det aristokratiske hoved, (og holdning i det hele taget) samt den "krøllede" hale. Afghaneren bevæger sig yderst elegant. TEMPERAMENT: Det østerlandske eller orientalske udtryk er typisk for racen. Afghaneren ser på og igennem én. Værdig og reserveret, med et vist "look" af vildskab. Århundredes stolthed ligger i dens sind, den er egenrådig og reserveret overfor fremmede, men er samtidig følsom. Den er ikke modtagelig for "dressur" og hård opdragelse, men forstår man dens specielle psyke, og behandler den derefter, kan man få det dejligt sammen. Afghaneren er en udpræget familiehund på den måde, at den knytter sig til nogle få mennesker (familien), som den kan lide at have omkring sig.